Skønheden findes i hvert øjeblik

Skønhed er ikke kun noget, vi kan se. Det er en følelse, en forbindelse til noget ophøjet, der minder os om, at selv i kaos findes der en dyb og nærende ro.

Skønhed er ikke altid prangende og iøjnefaldende – den er subtil og flygtig. Den er gemt i et øjebliks sarte belysning, i et smil, der antyder en historie, og i naturens stille dans.
Skønheden er alle steder og jeg er optaget af, blidt, at indfange den.

Hvem er Dot Severine

Hej, jeg hedder Dot og jeg er et visuelt, kreativt menneske. Der er mange ting jeg brænder for, og jeg søger at få berøring med så meget af det, som dagen tillader.

Jeg fotograferer fortrinsvis mennesker, steder, begivenheder, natur og arkitektur. Derudover tegner jeg og laver hjemmesider, video, grafik og kunst. Jeg arbejder også med kulturarv, landskab, byrum og analyse hos Substrata.

Vores proces sammen

Kontakt mig og vi tager en snak. Vi forventningsafstemmer, så du får en forståelse for processen og jeg for dine ønsker og behov. Vi aftaler tid, sted og andre praktiske detaljer.

Når portrætfoto er en del af aftalen, tager jeg hånd om situationen og guider dig let gennem fotograferingen, så du får en tryg og god oplevelse.

Når billederne er taget, tager jeg hjem og grovsorterer billederne. Jeg sender dig et link til et online billedgalleri, hvor du kan se og udvælge de billeder du vil have. Derefter redigerer jeg de udvalgte fotos og leverer dem i digital form til den aftalte tid.

Min mission

At bevidne og formidle skønheden her på vores planet.

Du er en del heraf ♥

Min vision

Jeg tror på, at hvis vi kan se det smukke i dét, der omgiver os – og finde påskønnelse og taknemmelighed, selv i det, der er svært – kan det forvandle os og vores verden og skabe mere glæde, balance, kærlighed og trivsel.

Min tilgang

Jeg vægter ægthed, oprigtighed og naturlighed. Autentiske fortællinger om ægte mennesker, steder, begivenheder og liv.

Mit fotografiske udtryk er naturligt, jordnært og enkelt registrerende. Dog arbejder jeg også gerne eksperimenterende, legende, med blik for det ekstraordinære, uperfekte eller skæve.

Jeg elsker at fotografere mennesker ude – i naturen eller i byen. Inspireret af omgivelserne kan vi udnytte de muligheder og stemninger, som et sted og en situation tilfører og som det, tilgængelige, naturlige lys tilbyder.

Kontakt mig

Skriv en email til mig på:

dot@dotseverine.com

+45 27269962

Find mig på Instagram