Jeg indfanger skønhed 

Der er skønhed alle steder, og jeg er optaget af at indfange den. Den skønhed, jeg ser, er subtil og flygtig. Den er gemt i øjeblikke, forbindelser, sammensætninger, rum og lys.

Hvem er Dot Severine

Jeg hedder Dot og jeg er arkitekt og landskabsarkitekt. Ud over at fotografere, arbejder jeg blandt andet med kortlægning, planlægning, byrum, kulturarv og bevaring.

Jeg arbejder med landskab, byrum, arkitektur, bevaring og analyse hos Substrata.

Kontakt mig

Skriv til mig på:

dots@mailo.com

+45 27269962

Vores proces sammen

Kontakt mig og vi tager en snak. Vi forventningsafstemmer, så du får en forståelse for processen og jeg for dine ønsker og behov. Vi aftaler tid, sted og andre praktiske detaljer.

Når portrætfoto er en del af aftalen, tager jeg hånd om situationen og guider dig let gennem fotograferingen, så du får en tryg og god oplevelse.

Når billederne er taget, tager jeg hjem og grovsorterer billederne. Jeg sender dig et link til et online billedgalleri, hvor du kan se og udvælge de billeder du vil have. Derefter redigerer jeg de udvalgte fotos og leverer dem i digital form til den aftalte tid.

Min mission

At bevidne og formidle verdens skønhed.

Min vision

Jeg tror på, at hvis vi kan se det smukke i dét, der omgiver os – og finde påskønnelse og taknemmelighed, selv i det, der er svært – kan det forvandle os og vores verden og skabe mere glæde, balance, kærlighed og trivsel.

Min tilgang

Jeg vægter autenticitet og naturlighed i fortællinger om steder, mennesker, begivenheder.

Mit fotografiske udtryk er naturligt, jordnært og enkelt registrerende. Dog arbejder jeg også gerne eksperimenterende og legende, med blik for det ekstraordinære, uperfekte eller skæve.